Du er her

Om Ledige Uddeler Smiley

Smiley ordning for aktiveringsforløb
Er man ledig i Danmark, skal man efter en periode ”aktiveres”.
Mange oplever i disse år at blive sendt på kursus eller i aktiverings-forløb.
Det kan fx være et kommunalt kursus eller et forløb arrangeret af en privat kursusudbyder (en såkaldt ”anden aktør”).

Kurser og aktiveringsforløb er ofte af stærkt svingende kvalitet.
Med Ledige Uddeler Smiley ønsker vi at skille fårene fra bukkene.
Hvor får man et godt tilbud, og hvor knækker filmen?

Vi håber, at denne side kan være med til at give kommuner og private aktører et input til at øge kvaliteten af aktiveringen.
Så den ledige sikres et konstruktivt aktiveringsforløb, som hjælper den enkelte med at komme videre i sit arbejdsliv.

Samtidig håber vi, at siden kan være et nyttigt redskab for dig som ledig, der står overfor aktivering.
Du krav har på to forskellige tilbud, men hvad skal man vælge?
Her kan du forhåbentlig få hjælp til at finde et tilbud, der matcher dine behov - og undgå de værste nitter.

Sådan gør du
Hvis du vælger fanen ”Søg efter kommune”,
kan du se dit jobcenter og hvilke aktører, der findes i din kommune.
Hvis du allerede kender navnet på aktøren, kan du vælge fanen ”Søg efter aktør.”

Du skal opretter dig som bruger for at få mulighed for at give en Smiley til dit jobcenter / din anden aktør.
Du får samtidig mulighed for at begrunde din smiley med en kommentar.

NB! Kommentarer om navngivne personer tolereres ikke.

Baggrund
Hjemmesiden er oprettet af en gruppe aktive i PROSA's karrienetværk for ledige.
Hjemmesiden drives i samarbejde med PROSA, Min A-kasse og SOCIALPÆDAGOGERNE.