Du er her

Jobcenter København - Musvågevej

Musvågevej 15
2400 København NV
Tlf. 8256 5682

Jobcenter / anden aktør: 
Samlet: 
1.5
Average: 1.5 (14 votes)
Indhold: 
1.454545
Average: 1.5 (11 votes)
Konsulent: 
1.5
Average: 1.5 (12 votes)
Faciliteter: 
2
Average: 2 (10 votes)

Kommentarer

Det var min 2. samtale på Jobcentret. Også denne gang, virkede konsulenterne mest som en undskyldning for deres arbejde, hvilket bare fik hele situationen, med ca. 20 ledige stuvet sammen i samme lokale, til at virke endnu mere ligegyldigt. Første gang jeg var indkaldt, havde man mulighed for en individuel samtale, hvis man selv tog initiativ til det. Men det virkede, alt i alt, meget overflødigt og folk føler sig ikke særlig tilpas ved situationen.

Jeg har været tilknyttet "jobcenter" musvågevej igennem mange år pga. sygdom. Jeg har ikke tal på hvor mange opfølgningssamtaler jeg har været til, men mange. Jeg har aldrig oplevet en "jobkonsulent" der var velforberet på hvad jeg er uddannet i. Jeg har aldrig oplevet en skriftlig dagsorden for møderne, et estimeret tidsforbrug og hvad det faktiske resultat skal ende med. Når jeg har været rask i perioder og kommer med handlingsplaner selv, kan intet lade sig gøre. Og jeg bliver mødt af sure, initiativløse, udkørte, smålige mennesker der synes alt er synd for dem selv. Det er alt sammen politikkernes skyld, ifølge dem. De har en permanent truende adfærd der bliver brugt til at presse alverdens middelmådige kurser, forløb og externe udbydere ned over hovedet på mennesker længst nede i det danske samfund. Alt forgår med "pistolen" for tindingen. Jeg skylder blandt andet min advokat ca. 10.000 kr. fordi jeg sendte et handlingsforløb 1 dag for sent, og de uberitiget lukkede for min kontanthjælp. Og dermed truede mig med hjemløshed. Jobcentrets jurister er kun ansat til at, vaske hænder efter deres egne ulovligheder og at trække klagesager over "jobkonsulenter" og externe udbydere i langdrag. De sidste par år har jeg haft den opfattelse at det er "krig" hvilket har gjort mit eget liv nemmere. Jeg ved jeg bliver rask i nær fremtid og har besluttet at tage mine håndværksmæssige uddannelser, mit netværk og min unversitetsuddannelse ud af landet. Jeg har trænnet intensivt Engelsk de sidste par år af samme grund. Tanken om at, skulle betale skat til 15000 onde udulige ansatte i Kbh. kommune giver mig fysisk ubehag og kvalme hver dag.

Ingen løn-tilskud efter et år som gratis arbejdskraft i to virksomheds-praktikker. Jobcenter Musvågevej har ikke stået for at finde virksomhedspraktikerne, men de har haft indflydelse hver gang en parktik skulle forlænges eller et forløb skulle godkendes hos det private jobkonsulent firma "Incita". Da jeg blev indkaldt til møde med min daværende sagsbehandler i marts 2010 (siden har jeg nok haft 5 nye sagsbehandlere, og jeg aner ikke hvem min nuværende sagsbehandler er) blev jeg lovet guld og grønne skove i form af løntilskudsjob som plaster på såret fordi de for anden gang ville give mig afslag på en flexjob-bevilling. Deres begrundelse for afslag vaer at jeg ikke har AD/HD. Noget jeg siden er blevet diagnosticeret med. Da jeg sidste år i August skulle forlænges i min første praktik sendte jeg forgæves mails og ringede til min sagsbehandler som på daværende tidspunkt var blevet udskiftet flere gange i løbet af få måneder. Til sidst mødte jeg op på klamme Musvågevej og efter at have ventet i halvanden time, kom jeg til at snakke med en sagsbehandler der intet havde med min sag at gøre. Han lovede så at sende en mail til min egen sagsbehandler om at jeg havde henvendt mig på jobcenteret. Senere samme dag hørte jeg fra hende og fik min praktik forlænget bogstavelig talt i sidste øjeblik før jeg skulle starte igen efter 14 dages ferie. Denne praktik førte aldrig til løntilskud, men det vidste jeg fra starten. Siden hen kom jeg i en anden praktik, hvor der var mulighed for løntilskud. Men da jeg havde været der i ca en måned fik jeg at vide at der nok ikke ville være råd til løntilskud. Sidenhen valgte jeg at stoppe fordi arbejdet var urimeligt hårdt og jeg fik nok af bare at være gratis arbejdskraft. Et år og to mdr efter mødet med den føromtalte sagsbehandler er jeg stadig arbejdsløs og er ikke kommet et skridt nærmere løntilskud eller arbejdsmarkedet i det hele taget. Københavns kommune og deres sagsbehandlere er inkompente og ligeglade med borgerne, som de ikke ønsker at hjælpe. De gør bare som politikerne giver dem besked på og i bedste fald tilbydes man løn-tilskud. I værste fald sylter de ens sag i årevis.

Udskiftningen af sagbehandler/jobkonsulent på Musvågevej er et permanent circus, sikkert for alle. Jeg selv har haft ca. 10 forskellige igennem mit sygdoms forløb. Det ene konsulent ved ikke hvad den anden laver og gør. De læser det øverste stykke papir i din sag, det er det. Det er et faktum at, Musvågevej kører med 2 computer/datafiler for borgerne. Det ene er det du må se og få aktindsigt i, det andet er et hvor den enkelte konsulent kan skrive hvad der passer dem...alt efter hvad humør de er i. Et af de helt store problemer med det efter min mening er at, du har med lavtuddannet mennesker at gøre, som noterer hvad der passer dem ( små hjerner, små fornøjelser) De er f.eks ikke i stand til at skelne ml. om en borger er vred, sur, stiktosset, gal, skuffet, bitter, forudrettet ect. Mit gæt er at, langt de fleste bliver noteret som værende truende eller aggresive, og det er et gigantisk problem for den enkelte, og skandaløst i forhold til menneskers selvværd og retssikkerheden. Om du søger pension, løntilskud, praktik osv. er alle systemer indternt på Musvågevej opbygget således at intet må lade sig gøre uden en lavtuddannet vurderer det, og jeg vil minde dig om at, de eneste der realt får løntilskud er sags -og jobkonsulenter fra rigtige skatteindbetalinger fra det private erhvervsliv. De har ingen "gulerod" i deres sølle karriere og har kun interresse i at, fastholde borgerer, og dermed deres egen indkomst. Alt handler om dem selv, og jeg har f.eks måtte vinke farvel til to jobs fordi de ikke var hurtige nok til bevilling af simple kurser. I samme periode oplever jeg at min sagbehandler selv er på efteruddannelse 3 gange. De har Danmarks dårligste sagsbehandlere, dårligeste lægefaglige personer, dårligste jurister, dårligste psykologer ansat der. Jeg har været tilknyttet så længe at jeg har kunne følge de forskellige "modebølger" og det har de senere år været meget "populært" af få borgere dianocticeret med ADHD, Socialfobi, angst ect. Det er deres eget værn mod deres egen faliterklæring og en fralæggelse af deres eget ansvar der er skandaløst. Tro mig når jeg siger: pas på dig selv, og det bedste forsvar derude er "angreb"

Efter at være sendt videre i systemmet,ud til CAB for at komme videre med arbejde,mødte jeg op til samtale som varede ca.24 sec..videre til jobkonsulent som ikke forstod at der ikke stod mere i min sag,og jeg måtte jo fortælle ham at det kunne jeg da godt forstå da samtalen jo kun havde varet i ca.24 sec,men fik talt sammen og han ville tale med et muligt jobsted han kendte,ville vende tilbage til mig inden for 3 uger,hvilket han gjorde og jeg blev sendt til jobsamtale med pædagog ( jobkonsulent ) talen gik først på at jeg hjælper dig og du hjælper mig,bare ikke mellem mig og arbejde,men jobkonsulent og chef,fik aftale igennem om først 10-15 ugentligt,som jeg sagde var alt for lidt,man ville så vende tilbage til mig og et længere antal timer hvilket også blev gjort.Der blev ringet fra min kommende chef,at han nu havde fundet 30 timer ugentligt og med bil så jeg kunne komme på arbejde,problemmet er nu bare at jobcentret el.CAB ikke underskrev aftalen og jeg kom ikke i arbejde med løntilskud,har nu sag kørende mod dem alle,da dette er under al kritik,de kan sgu da ikke bare lege med os borgere uden at det får konsekvenser.

Ja så blev jeg indkaldt til 3. md samtalen pr. brev. jeg læste det grundigt igennem og fandt at jeg skulle forberede mig på samtalen. jeg syndte ordlyden var at jeg selv skulle finde på min jobplan ellers blev jeg truet med bål og brand. så det gør jeg. ind kommer jeg til et fuldstendigt uoverskuligt menneskehav på få kvm. der bliver råbt at dem der er i a kasse og skal til samtale gå til højere. næste rum ligeså mange mennesker og larm. 5. min efter ankomst kommer der en kvinde ind og råber at dem der skal til samtale kl. 13 skal krydses af hos hende og følge med. vi bliver alle proppet ind i et lokale og nu er jeg rundt på gulvet skal alle høre på hvad jeg mener er en meget privat sag mellem mig og kommunen. NÅHHH NEJ vi er jo blevet indkaldt med det forkerte brev. vi skal deltage i et info møde på ca 10 min. kvinden begynder at rable ramsen af som hun har lært unden ad med bål og brand. får lige indført at til dem der ikke taler så godt dansk skal melde sig til dansk kursus i dag. dem er har en lang uddandelse skal blive tilbage efter mødet for de skal i job forløb af 6 uger med det samme. ingen kære mor her det gør i bare og nu er mødet slut god dag. HVAD F..... tror hun, hun er. min mor kunne ikke have gjordt bedere da jeg var 10 år gammel. 1. jeg har brugt lang tid på at finde kurser, udbyder, priser med til 6 ugers selvvalgt uddandelse m.m. det er slevfølig ikke spildt MEN jeg skulle ikke bruge det til noget. 2. at blive talt til som om jeg og andre der var tilstede var små børn som indtet måtte bestemme selv. Det gør mig så vred. ja bevares det er en fejl at vi alle har fået et forkert brev det kan ske. men der er ingen koncekvens for kommunen ingen lad være med at gøre det igen. ingen undskyldning for at vi har forberedt os til det forkerte møde. vi var ikke forberedt, vi sad med åben mund og viste ikke hvad der for gik. det er sku ikke i orden. Så det er en meget sur smily der bliver uddelt her. og jeg mener jeg gik virkelig ind med åbent sind og nu skulle vi arbejde sammen om det næste stykke vej frem. men nej gør som jeg siger ellers får du ingen penge.

MIT FØRSTE MØDE med Jobcenter på Musvågevej var altoverskyggende positivt. Det var en ”Goddag, hvad kan vi hjælpe dig med?” verden til forskel fra den a-kasse, der lige havde sat mig på gaden. Den behandling jeg fik i a-kassen fik mig til at føle mig som en kræftsvulst, som jeg heldigvis blev kvit, så snart jeg trådte ind på Musvågevej. Venlig og interesseret personlig betjening, oplevede jeg, uanset hvor i stueetagen, jeg henvendte mig. En måned efter hoppede jeg på Jobklubben en dag i ugen af 6 uger og jeg holdt faktisk af at komme der (i stueetagen). Den mindede mig lidt om en workshop med en hyggelig café-atmosfære og med en dygtig gruppe jobkonsulenter tilsluttet, der gjorde alt for at peppe en ellers tung og grå hverdag op. SÅ KOM DAGEN hvor jeg var tvunget ind på endnu et jobsøgningskursus; ”På vej til job”. Et optimeret et af slagsen, hver dag i 6 uger. GISP. Som tidligere afdelingschef med ansvar for ansættelser, virkede det bare helt godnat, at jeg skulle tvinges på et kursus for at lære at skrive ansøgninger. Jeg forsøger på ingen måder, at være arrogant, men her mødte jeg jobkonsulenter hvis intelligenskvotient var lavere end normen. Det var frygteligt at vide, at jeg ikke kunne fravælge de her personer, at jeg tvangsindlagt til at høre på dem. ”45% af deltagerne får job efter at have været på vores kursus,” fik vi at vide. Som meget interesseret kom jeg til, at spørge om en kildehenvisning, og så var slaget ligesom lagt. Hver gang jeg åbnede munden, blev det opfattet som noget negativt, så til sidst lukkede jeg mere eller mindre af. Da vi fik at vide, at det var smart at printe ansøgningen ud på lilla papir med mønstret sørgerend for at skille sig ud, stod jeg helt af. Der var i øvrigt kun 1 deltager, der var heldig at få job, men det var vistnok en gammel aftale påbegyndt før kursus, så den tæller vel ikke?! I dag har jeg et lidt ambivalent forhold til Musvågevej. Undtaget er stueetagen, som er supersøde intelligente mennesker - også de unge, der sidder i ”kasserne” og siger ”Goddag, hvad kan vi hjælpe dig med?” Man skulle næsten tro, at de havde gået på et servicekursus.

De er uduelige hele "banden" og medregner du alle de mennesker og børnefamilier de smadrer der, er Musvågevej en stor samfunds udgift og en elendig forretning. Problemet er at, ingen af de ansatte derude er i stand til at udfører et rigtigt job, så de er derfor selv placeret i en form for aktivering hvor de kan forfølge, true og nedgøre deres egne medborgerer uden konsekvenser.

I forbindelse med overflytning til Musvågevej, fik jeg et chok over hvilken uprofessionelle måde hvorpå samtale med mig foregik. Jeg vil klage over behandlingen. Det kan man nemlig, men om det hjælper noget, det er jo langt fra sikkert! Konsulenten var i den grad så ubehagelig i sin talemåde og hun sløjfede det kursus som den forrige konsulent havde tilbudt mig, fordi denne ikke havde nedskrevet noget om det i min journal. Og det havde denne konsulent ikke, fordi hun blev vred over at jeg ikke syntes om kursus tilbuddet. Så derfor skulle jeg i følge de damer overhovedet ikke have et tilbud, når jeg ikke kunne opføre mig ordentligt! Og hjeg var på ingen måde ubehagelig i samtalerne, jeg søgte faktisk bare om varmtvandstræning.

Var til møde i rehabiliteringsteam, blev ikke hørt, bare tromlet ned, mødelederen var noget af det mest nedladende og følelses kolde menneske jeg nogensinde har mødt.