Institut for Karriereudvikling - København

Hvis man skal have noget ud af noget, skal man også investere noget i det - og det er her, hvor det går galt for Institut for Karriereudvikling. For de ønsker ikke at bruge så meget som en krone på at styrke de lediges kompetancer. Nej, så hellere fire ugers parkering hos dem selv, hvis det er tid til aktivering. Fire uger, hvor de ledige sidder i grupper og diskuterer spørgsmål som: "Hvorfor har jeg ikke et job?" Ja, hvis man selv kunne svare på det, mon man så ikke forlængst havde gjort noget ved sagen?! De fleste, der er ansatte hos IKU, som de kaldes til daglig, har også en coach-tilgang til sagen. Det kan være indenfor NLP - eller som den sidste konsulent jeg mødte indenfor krystaller og healing. JA, netop. Hun sad begejstret og snakkede om, hvor godt den slags virkede på hende - og nu havde hun også mødt den rigtige via dem, en fuldkommen skøn flippet langtidsledig, der bare var så god til at bruge sit liv. Underholdningsværdien lige i det var enorm, men effekten for jobsøgningen minimal. Jeg vil sige, at stedet er spild af tid, medmindre man får noget ud af at sidde i rundkreds og snakke om hvem man er og hvorfor med nogle, som heller ikke har et job - og som ikke kender en. For at tale om tingene og reel coaching er bestemt godt, men det er ikke, hvad den ledige får hos IKU, som kun søger at maksimere profitten.

IKU eller I Kill U Mere ligeglade med "kunderne" skal man lede længe efter. De kan et ord: Løntilskud. Dette er svaret på alt.

Jeg har selv været på 8-ugers kursus hos IKU i Vermundsgade i 2009, dengang hed det også Capacent. Rammerne: Gode computerrum med printer, tilgang til nettet, gratis te/kaffe/cacao, af og til konsulenter der kunne hjælpe med ansøgnnger/CV. Herudover var der 2-3 arrangementer i løbet ugen: Foredragsholdere fra virksomheder, vejledningsmøder om uopfordrede ansøgninger/CV eller andre emner. Rent praktisk: Man "stempler" ind morgen og eftermiddag og bliver tildelt en sagsbehandler. Mine erfaringer: Konsulenterne er udmærkede, men der er tale om rådgivning som man kunne have fået alle mulige andre steder. I min forholdsvis korte tid derinde havde jeg 3 forskellige sagsbehandlere. Hvis man ikke var til et "inspirations"-arrangement, en samtale med sin vejleder, eller andet, så sad man i computerrummet og surfede eller skrev ansøgninger. To damer overfor mig spillede kort på skærmen det meste af tiden. Efter et stykke tid bliver man rådet til at søge efter et løntilskudsjob, ellers blev man bare sendt ud til noget. Jeg nåede selv at finde løntilskudsjob kort før jeg selv skulle have startet i et løntilskudsjob på et kontor i Rigshospitalet. Konklusion: Hvis det lykkes for en ledig at komme i job, så er det som regel ikke aktørens fortjenneste, men ens egen. Positivt er det selvfølgelig at møde andre ledige og høre om deres erfaringer.