Nye kommentarer

i starten syntes jeg det var noget værre lort at komme til for jeg tænkte :" hva kan de da hjælpe mig med?" men så fandt jeg faktisk ud af at de lærte os ledige noget. noget om selvtillid, hvordan man skriver et CV og ansøgning bedst muligt og hvordan man ligesom kan være selvsikker, hvordan man sørger for at få et job. Jeg er super glad for at jeg har været hos Hartmann, Jarne og Dagmara samt de andre fra Hartmanns har været til en kæmpe hjælp for mig, og jeg takker dem for hva de har gjort for mig. NU vil jeg se frem mod lysere tider, med udvikling frem til Souschef i Fakta, jeg syntes det er genialt :) Tak for hjælpen Hartmanns, jeg håber ikke jeg kommer til at sidde på skole bænken hos jer igen, men jeg håber da at vi mødes udefra job en dag :)

Hvor skal vi ikke også vurderer a-kassernes indsats

Min kommentar til Integro bliver lidt lang... Jeg fik "fornøjelsen" af at komme i aktivering hos Integro (grundet en fejl ved kommunen røg jeg i aktivering allerede i 1. ledighedsmåned). Jeg var klar over, at Integro Aalborg var i skudlinjen i bloggen Dagpengeland, der både er morsom og skræmmende på samme tid. Men der er flere år siden, og jeg gik ud fra at Integro nok havde taget ved lære af kritikken, og jeg var positiv over at have noget at give mig til om dagen, og som nyuddannet, uden erhvervserfaring tænkte jeg at jeg nok skulle få et eller andet lært om jobsøgning. Sjovt nok virker det som om Integro har skåret drastisk ned på det indhold i deres kursus, der fik mest hug i bloggen - men de har glemt at fylde hullerne ud med relevant , DYBDEGÅENDE indhold. Min baggrund er en universitetsgrad inden for humaniora, men mine aktiveringsfæller var stort set håndværkere, mekanikere o.lign. Jeg undrede mig over at jeg ikke blev placeret i et aktiveringstilbud, der var mere målrettet mig - især når jeg er en teorirytter, men fair enough, der er JobCenteret der modarbejdede mig der. Indholdet var MEGET varierende kvalitetsmæssigt! Vi kom sjældent i dybden med noget, og nogle instruktører var så overfladiske i deres emner, at man fik indtrykket af at de havde påtaget sig en "smide perler for svin"-holdning; "Jeg ved godt, du ikke gider være her, så jeg gider ikke gøre mere end højest nødvendigt". (Selvfølgelig gælder det ikke alle instruktørerne! Især én var engageret, sprudlende og fantastisk!) Integros stærke sider er de individuelle samtaler, for de formår ikke at holde et konsistent kursusforløb der omfavner den brogedeskare, der er dukket op. Det er måske netop også det, der er udfordringen for en andenaktør, men ikke engang kurserne var konsistente i kvaliteten eller det faglige indhold. Når man endeligt glædede sig til noget, blev man ofte skuffet over at der ikke blev gået i dybden med det. Et eksempel, som jeg har skrevet længere nede er dagen hvor vi skulle lære om Sociale Medier. Jeg har diverse profiler, og jeg er ivrig efter at bruge dem i min jobsøgning. Jeg vil gerne vise fremtidige arbejdspladser hvem jeg er hvis de alligevel googler mig. Men ingen konkrete værktøjer fik jeg. I stedet gik dagen med at instruktørerne googlede HVER ENKELT deltager (vi var ca 20). Fair enough, hvis man i det mindste fik sparring. Men oftest blev der bare scrollet over profilen, knyttet en kommentar til en enkelt film eller to, der var go', og så var det den næste, der skulle googles. Dem, der så beklemte ud med situationen blev hurtigt rykket op i googlingkøen. Meget professionelt. Da jeg selv spurgte om sparring på mine profiler, fik jeg ingen. "Perler for svin"-attituden, som NOGLE havde, virkede nedladende, umotiverende og lidt for laid-back. Der gik to-tre dage med en bestemt instruktør, som sad og hyggesnakkede med en kursist om diverse ikke-jobsøgningsrelaterede emner. Snakken var kun afbrudt af kursister, der søgte individuelle samtaler med instruktøren (hvilket han også var god til). Jeg spillede Angry Birds og Word Feud hele dagen, mens jeg kogte af arrigskab over at jeg skulle spilde min tid på at høre om bæverne i Klosterheden?! Jeg har flygtigt beskrevet mine fire uger herunder. UGE 1: Velkomst Hyggeligt. Der var kaffe, rundstykker og den sædvanlige præsentationsrunde. Kompetencekort og personligt CV To og to skulle vi sidde og spørge ind til uddannelse, erfaring, adfærd og værdier. Det skulle bruges til CV'et, ansøgninger eller til at finde relevante jobmuligheder ved potentielle virksomheder. Jeg har ingen erfaring inden for mekanikere eller olieboreplatformer, så det var begrænset hvad jeg kunne bidrage med i sparringen, og det forholdte sig også omvendt. Der var ingen opfølgning på det. Lovgivning Jobsøgningsteknik Vi blev præsenteret for eksempler på indledninger og afslutninger vi kunne skrive i en jobansøgning: "Jeg er en frisk pige, der...", "Under henvisning til annoncen i Berlingske Søndag, vil jeg tillade mig at søge ..." og" Frisk, veludhvilet og engageret medarbejder søger nye udfordringer" prydede det udleverede papir Så klichéer, meget formelt sprog og tomme ord er vejen frem? Senere fik vi at vide, at vi for alt i verden skulle undgå klichéerne! Netjobsøgning "Man kan søge jobs på nettet. Der er jobportaler." var indholdet den dag. Vi fik tidligt fri. Jeg spurgte instruktøren om hun ville se på mit CV og give mig gode råd - det var hun god til. UGE 2 Individuel jobsøgning x 2 Et andet ord for at vi havde fri, så længe vi lige mødte op og udfyldte en fraværsseddel. For at være fair, var der selvfølgelig tid til at få en personlig snak om CV, jobansøgninger eller hvad man nu havde på hjerte. De sociale medier Endeligt noget, jeg glædede mig til! Hvordan bruger man de sociale medier, Facebook, LinkedIn, you name it effektivt i sin søgning? Instruktørerne kom udefra, og indholdet for dagen var at de googlede hver enkelt kursusdeltager (vi var ca 20-22) og så, hvad der dukkede op. Der var pluspoints hvis det var pinligt. Mange af os skyndte os at dobbeltchecke vores profiler. Personligt har jeg, udover min LinkedIn profil, en halvt åben facebookprofil hvor jeg offentliggører udvalgte oplysninger og opdateringer, fordi jeg netop gerne vil bruge min Facebook til at give et billede af mig til eventuelle arbejdsgivere. Jeg spurgte om sparring på min profil, så jeg kunne gøre den bedre - hvilket indhold skal jeg dele og hvad skal jeg holde tilbage med? Jeg fik at vide, at den var fin. Så fik vi fri. Tekster i praksis x2 Så vidt jeg husker var det individuel sparring til dem, der ville, på deres ansøgninger. UGE 3 Præsentationsteknik Vi skulle præsentere os for alle. God træning, hvis der var mere af det, men langtrukkent, når vi allerede havde præsenteret os selv på den første dag.. Fri x2 JobCV x2 Det her var en instruktør, som var "netværkeren" i Integro. Det, han var god til, var at etablere kontakt mellem kursist og virksomhed med henblik på fx praktik. Han brugte sine sociale færdigheder på hyggesnak når han havde os alle 20. En af dagene gik med at han talte med en kursist om Dansk folkeparti og indvandrer i Dk. tidligt fri igen. UGE 4 Fri Individuel jobsamtale Min første sygedag. Præsentationsteknik Vi fik et papir om hvordan man ringer til virksomheder. Jobcafe Hyggesnak igen med "netværkeren" Afslutning Vi brugte tre kvarter på at høre "netværkeren" snakke med en kursist om bævere, hvorefter vi fik et spørgeskema. Så gik vi hjem - efter fraværssedlen selvfølgelig var udfyldt.

Jeg selv kæmper med 3 diskosprolapser og panikangst mm oveni... min tidl sagsbehandler indstillede mig til flex/førtidspension hvilket min nuværende sagsbehandler afviste... "jeg ku jo bare tage mig sammen... "og "ondt i ryggen er en folkesygdom" ... og så kunne jeg jo starte langsomt op med praktik i en kantine 2-3 timer om dagen..... DUH! Pt er jeg til samtale hver 3. måned, hvor jeg bliver spurgt: er din ryg blevet bedre? "nej - den bliver aldrig bedre" - øhm nå.... men så er dit angst vel snart ovre....... "nej desværre, min panikangst er kronisk..." ... nå, men så må jeg jo hellere still dig i bero i 3 måneder, for jeg kan jo ikke sende dig ud når du har det sådan...!! 3 måneder efter gentager samtalen sig..... (har nu stået på siden januar 2011) - Hvordan pokker kommer man videre?? Siger jeg at jeg gerne vil have min sag genoptaget, får jeg at vide at man næsten ikke kan få førtidspension mere... elle flex for den sags skyld... jeg vil forfærdeligt gerne ud og lave noget... men jeg har over flere år måttet erkende, at jeg KAN ikke klare et job.... Min læge bakker mig op og siger det samme: "tilstanden/e er stationære og bliver kun værre" - jamen hvorfor kan de ikke bare tage det til efterretning, få mig af vejen og så bruge pengene på nogen af de mennesker som gerne vil og KAN men som ikke kan finde noget... Ja, jeg spørger bare....