Du er her

Nye kommentarer

Jobsøgning i praksis er ikke andet end søgning på www i 14 dage... men bedre en at arbejde gratis i en måned... Jeg fik ikke noget med derfra, og de fleste andre havde det ligeså.

Hvis jeg var borgmester, blev alle medarbejder fyret fra dette projekt. Det er efter 70'er princip, om at man tager ansvar selv, hvilket ikke virker for 95% af dem, som er der. Derfor går folk før tid, nogle kommer lige 1 time om morgenen, og så er de væk. Der bliver ikke fulgt op på dem som skal søge job, og mens jeg har været der, er der ingen som har fået noget job, der bliver ikke taget hånd om den enkelt. Og den hjælp man får, er JO positiv, men det er på level 1 plan, for de selv samme person, har aldrig været på det rigtige arbejdsmarkedet. De har dog prøvede at forbedre det lidt, men de vil/kan ikke tage kontrol over de arbejdsløse, derfor bliver det hele som en børnehave.

100 % spild af tid - ren opbevaring - meget dårlige konsulenter - kedelige lokaler - hovsa løsninger på linie med dem man kan se i "A-klassen" på DR (http://www.dr.dk/DR2/a-klassen/index.htm) - det er skræmmende at de har fået penge for at lave det kursus.

Jeg havde håbet at Mercuri Urval havde mere at byde på end de øvrige på markedet, fordi de er Mercuri Urval, men jeg blev skuffet. Det var den samme kedelige metervare som de øvrige - jeg har været på 4 tilsvarende kurser.

Øvelsen gik ud på, at udfylde et stykke papir med oplysninger jobcentret i forvejen havde til rådighed via jobnet mv. og for at oplyst at "sagen" (det må vidstnok være ut.) skulle overflyttes til andet center. Nævnte "beskæftigelsesmæssige" tiltag kunne vel være klaret via email.

Rigtig godt kursus. Joan Lyst er en fantastisk motiverende underviser. Dog skal man forvente at få mere på det personlige plan, fremfor praktiske værktøjer.

De er uduelige hele "banden" og medregner du alle de mennesker og børnefamilier de smadrer der, er Musvågevej en stor samfunds udgift og en elendig forretning. Problemet er at, ingen af de ansatte derude er i stand til at udfører et rigtigt job, så de er derfor selv placeret i en form for aktivering hvor de kan forfølge, true og nedgøre deres egne medborgerer uden konsekvenser.

MIT FØRSTE MØDE med Jobcenter på Musvågevej var altoverskyggende positivt. Det var en ”Goddag, hvad kan vi hjælpe dig med?” verden til forskel fra den a-kasse, der lige havde sat mig på gaden. Den behandling jeg fik i a-kassen fik mig til at føle mig som en kræftsvulst, som jeg heldigvis blev kvit, så snart jeg trådte ind på Musvågevej. Venlig og interesseret personlig betjening, oplevede jeg, uanset hvor i stueetagen, jeg henvendte mig. En måned efter hoppede jeg på Jobklubben en dag i ugen af 6 uger og jeg holdt faktisk af at komme der (i stueetagen). Den mindede mig lidt om en workshop med en hyggelig café-atmosfære og med en dygtig gruppe jobkonsulenter tilsluttet, der gjorde alt for at peppe en ellers tung og grå hverdag op. SÅ KOM DAGEN hvor jeg var tvunget ind på endnu et jobsøgningskursus; ”På vej til job”. Et optimeret et af slagsen, hver dag i 6 uger. GISP. Som tidligere afdelingschef med ansvar for ansættelser, virkede det bare helt godnat, at jeg skulle tvinges på et kursus for at lære at skrive ansøgninger. Jeg forsøger på ingen måder, at være arrogant, men her mødte jeg jobkonsulenter hvis intelligenskvotient var lavere end normen. Det var frygteligt at vide, at jeg ikke kunne fravælge de her personer, at jeg tvangsindlagt til at høre på dem. ”45% af deltagerne får job efter at have været på vores kursus,” fik vi at vide. Som meget interesseret kom jeg til, at spørge om en kildehenvisning, og så var slaget ligesom lagt. Hver gang jeg åbnede munden, blev det opfattet som noget negativt, så til sidst lukkede jeg mere eller mindre af. Da vi fik at vide, at det var smart at printe ansøgningen ud på lilla papir med mønstret sørgerend for at skille sig ud, stod jeg helt af. Der var i øvrigt kun 1 deltager, der var heldig at få job, men det var vistnok en gammel aftale påbegyndt før kursus, så den tæller vel ikke?! I dag har jeg et lidt ambivalent forhold til Musvågevej. Undtaget er stueetagen, som er supersøde intelligente mennesker - også de unge, der sidder i ”kasserne” og siger ”Goddag, hvad kan vi hjælpe dig med?” Man skulle næsten tro, at de havde gået på et servicekursus.

MIN KONTAKTPERSON KAN IKKE KONTAKTES: Selvom jeg har fået udleveret hendes visitkort med mail og telefonnummer, kan jeg ikke komme i kontakt med hende hverken direkte eller via omstillingen. Dvs. at jeg har en kontaktperson, jeg ikke kan komme i kontakt med! Det gør mig edder rasende, specielt når jeg ofte henvises til hende. URIMELIG TELEFONTID: Alle afdelinger har forskellige tider, man kan/skal ringe på, det er ikke til at hitte ud hvilken telefontid, den pågældende afdeling man skal snakke med, har. Så der er mange forgæves opkald. For alle afdelinger/tider gælder det, at der kun er telefontid på 60 minutter, f.eks. mellem kl. 9 og 10, og her skal alle af Københavns ledige kappes om at komme igennem. Forrykt! VENTETID VED KONKRET UDDELT TLFNR: Skulle have en telefonjobsamtale, ventede 22 mins på at komme igennem til et specifikt nr. noteret i modtaget brev. Forklaringen lød: at der var noget i vejen med deres telefoner, men som hurtigt blev lavet om til, at de havde meget travlt. Det er rasende dyrt at kontakte sit jobcenter og 9 ud af 10 gange ringer man simpelthen forgæves. KONKRET SVAR ER EN MANGELVARE: Svært at få svar på konkrete spørgsmål. En gang oplevede jeg, at det tog mig 12 dage før jeg kunne opdrive svar, virksomheden opgav – de fandt det for besværligt, og jeg mistede dermed mulighed for job med løntilskud. Jeg prøvede via mail, direkte numre, omstillingen og til sidst hvem som helst, som jeg tryglede om at hjælpe mig, det kunne hun ikke, men hun kunne ligge en besked. Ih guder! DE GLEMTE MIG: En jobkonsulent lovede at ringe tilbage, han ringede aldrig, jeg fandt ud af at han havde glemt mig. Jeg havde lagt flere beskeder på hans bord over en fem-dages-periode, som han havde valgt at ignorere, fordi han havde glemt/ikke vidste, hvem jeg var. HEMMELIGHEDSKRAMMERI: Kan ikke få udleveret direkte telefonnummer, til den jeg skal tale med, så jeg kan komme udenom de mange forgæves opkaldsforsøg. Jeg har fået ind til flere afslag herpå. HVAD ER DER I VEJEN MED MIT EGET JOBCENTER? Bor lige ved siden at et jobcenter, men skal alligevel tage bus og tog 40 minutter for at komme til et helt andet jobcenter. Det fatter jeg bare ikke en skid af. Og hvorfor SKAL det koste mig penge, jeg ikke ejer, hver gang man skal have fat i Jobcentret? KRAVSAMTALER: Har været til en mængde jobsamtaler, som jeg har valgt at kalde kravsamtaler. Her stuves ofre sammen i et lille lokale med alt for få stole. Her skal vi så høre om alle de krav, der stilles til os, og skulle der være en negativ borger bedes borgeren tie. Man er underdog, holder sin kæft og overvære hvor urimelig en behandling en anden medborger får. Jeg kan desværre ikke finde noget positivt, at sige om dette Jobcenter. ”Borger ved roret” i en digital verden, hedder de nye toner, for søren hvor er vi langt fra! Jeg vil have et digitalt kontaktsystem via jobnet.dk, det kunne spare mig for rigtig mange penge, tid og frustrationer.

Sider

Abonnér på Nye kommentarer