Jeg har nu været arbejdsløs i ET år. Jeg sender ansøgninger højre og venstre og har gjort fra starten af. I løbet af dette år har jeg haft 5 forskellige sagsbehandlere som alle (undtagen en) er ligeglad hvad jeg går og laver. Den ene som viste interesse og gjorde noget for at hjælpe mig på en positiv måde, er pludselig ikke længere min sagsbehandler (fandt jeg ud af ved tilfælde i sidste måned). Den sagsbehandler jeg nu har er fuldstændig ligeglad. Da jeg var til samtale hos hende sidst, havde hun en udskrift af min "plan" fra sidste år. Jeg sagde at jeg har søgt ind på en skole så min plan er ændret. Hendes svar var "ja ja, men vi gider ikke ændre det i systemet".
Da jeg så deltog i det såkaldte "Jobkontakten 1" og "Jobkontakten 2" i Vindegade, så troede jeg at man kunne få noget positivt ud af det. Men nej. I Jobkontakten 1 var mine jobkonsulenter ubrugelige og kendte så godt som ingenting til regler og love. Jeg blev støttet til at gøre det ene og det andet men blev så stoppet hver gang fordi det kunne ikke lade sig gøre. I jobkontakten 2 var konsulenterne en tand bedre men havde ingen svar eller ideer til noget som helst. Hvis man bare mødte op og "stemplede ind" så var de ligeglade.
Og som kronen på værket, så blev jeg ringet op af en mand fra Netto som spurgte om jeg var klar over at jeg skulle møde i aktivering om 3 kvarter. A'hva ??? Ja, ja, han og min sagsbehandler (den nyeste) havde aftalt det uden at spørge mig. Da jeg så spurgte om muligheder for arbejde sagde han at det var nul. Det var gratis arbejdskraft han var ude efter. Han var i det mindste ærlig. Jeg snakkede med 3 forskellige socialrådgivere om det kunne være rigtigt og fik det annuleret til sidst.
Så, ikke regne med at få hjælp fra Jobcentret i Odense. Jeg overvejer at søge arbejde i udlandet da der ikke ser ud til at være noget at få i Danmark. :(
ringede ikke og forhørte sig om praktikmulighed hos de firmaer, som de påstod, de havde ringet til; fik først praktikplads, da jeg efter to måneder selv kontaktede et firma, fik da en plads i den første virksomhed, som jeg ringede til; kom for sent til jobsamtaler, som de selv havde aftalt tidspunkt for; aftalte jobsamtaler i firmaer, som på forhånd havde meldt ud, at de ikke kunne tage praktikanter; "glemte" at komme ud på virksomhedsbesøg under virksomhedspraktik; "glemte" at sende statusrapporter til kommunen; fik ingen støtte og vejledning under virksomhedspraktikken; utrolig ringe oplevelse; meget useriøst sted
Der var intet som omhandlede min situation. Det handlede kun om at kommunen kunne få de relevante refusioner så budgetter kunne overholdes. Jobkonsulenten arbejdede kun ud fra at jeg skulle indstilles til et flexjob. Man undlod heller ikke at tilbageholde vigtige oplysninger og kommunen afholder sig ikke fra at komme med misvisende og urigtige informationer. Samtidig bruger man et hvilket somhelst middel, og umenneskelige metoder samt trusler, for at få borgeren til at deltage i projekter, som ikke på nogen måde fører til afklaring, job eller opkvalificering. Det handler kun om at overholde kommunen budgetter og ikke om borgeren.
Den seneste jeg har været vidne til er at der blev forsøgt at starte en virksomhedspraktik det sted "kursisten" kom og sagde at man havde fået job. Det er da at stjæle fra kassen til egen vindings skyld.
Jeg mener bare så er man jo ikke til for at hjælpe sen ledige, men ene og alene til for at tjene penge!! Og så spør' jeg bare er det så dem der skal varetage en sådan opgave?
Har selv været til et jobsøgningskursus på Frderiksberg hos et firma ved navn AS3 employment.
Formålet med kurset var at finde et ordinært job hvis ikke skulle der findes et job med tilskud, eller
minimum en praktikplads. Tror de fleste kursister (ca 70%) afsluttede kurset (4 ugers varighed) som de
begyndte, altså uden beskæftigelse. De resterende 30% fandt et job med tilskud ellers en praktikplads, hvilket de sikkert ville have fundet uden hjælp kra kurset.
Krisen kradser og chancen for et job øges ikke betydeligt ved at deltage i et kursus, så helt enig i at
det er spild af penge. Spørgsmålet er bare at vi som kursister ikke ved hvor meget kurset koster og
om det ikke også bare er kassetænkning fra kommunernes side. Når man spilder penge på ubrugelige
kurser gavner det ikke samfundet, og det må være på tide at kommunerne og staten finder en brugbar
løsning hvor man får noget for skattekronerne. Brug pengene til at skabe reelle jobs og tving så os ledige
til at tage et ordinært reelt job.
generelt indtryk at de har mange flere ledige tilknyttet end de overhovedet har kapacitet til at "servicere". Derfor bliver det til "voksen-parkering" og fornemmelsen af at blive truet til at finde et løntilskud uanset om branchen/stillingen er relevant for en. Og fortravlede uinteresserede konsulenter, der ikke er særlig kompetente selv. Jeg fik ikke feedback på mit cv og ansøgninger selvom jeg gav dem til konsulenten
Ingen løn-tilskud efter et år som gratis arbejdskraft i to virksomheds-praktikker.
Jobcenter Musvågevej har ikke stået for at finde virksomhedspraktikerne, men de har haft indflydelse hver gang en parktik skulle forlænges eller et forløb skulle godkendes hos det private jobkonsulent firma "Incita".
Da jeg blev indkaldt til møde med min daværende sagsbehandler i marts 2010 (siden har jeg nok haft 5 nye sagsbehandlere, og jeg aner ikke hvem min nuværende sagsbehandler er) blev jeg lovet guld og grønne skove i form af løntilskudsjob som plaster på såret fordi de for anden gang ville give mig afslag på en flexjob-bevilling.
Deres begrundelse for afslag vaer at jeg ikke har AD/HD. Noget jeg siden er blevet diagnosticeret med.
Da jeg sidste år i August skulle forlænges i min første praktik sendte jeg forgæves mails og ringede til min sagsbehandler som på daværende tidspunkt var blevet udskiftet flere gange i løbet af få måneder.
Til sidst mødte jeg op på klamme Musvågevej og efter at have ventet i halvanden time, kom jeg til at snakke med en sagsbehandler der intet havde med min sag at gøre. Han lovede så at sende en mail til min egen sagsbehandler om at jeg havde henvendt mig på jobcenteret. Senere samme dag hørte jeg fra hende og fik min praktik forlænget bogstavelig talt i sidste øjeblik før jeg skulle starte igen efter 14 dages ferie. Denne praktik førte aldrig til løntilskud, men det vidste jeg fra starten.
Siden hen kom jeg i en anden praktik, hvor der var mulighed for løntilskud. Men da jeg havde været der i ca en måned fik jeg at vide at der nok ikke ville være råd til løntilskud. Sidenhen valgte jeg at stoppe fordi arbejdet var urimeligt hårdt og jeg fik nok af bare at være gratis arbejdskraft.
Et år og to mdr efter mødet med den føromtalte sagsbehandler er jeg stadig arbejdsløs og er ikke kommet et skridt nærmere løntilskud eller arbejdsmarkedet i det hele taget.
Københavns kommune og deres sagsbehandlere er inkompente og ligeglade med borgerne, som de ikke ønsker at hjælpe. De gør bare som politikerne giver dem besked på og i bedste fald tilbydes man løn-tilskud. I værste fald sylter de ens sag i årevis.
Da jeg var arbejdsløs sidste år, blev jeg indkaldt til et indivuelt møde, som viste sig at være et fællesmøde med en præsentation af den arbejdsløses situation. Senere blev jeg indkaldt til endnu et individuelt møde, som viste sig at være samme infomøde! Jeg troede det var en fejl, men nej, det er standard. Et komplet tidsspilde og utilstedelig brug af offentlige midler. Jobcenteret er enormt, og har formentlig mange ansatte. Jeg kom i et 'Hurtigt i gang' forløb, som var et ugentligt irritationsmoment, og på ingen måde værd at køre de mange kilometer for. Den kursusansvarlige havde udvalgt annoncer fra jobnet.dk, og viste dem frem, hvorefter vi skulle vurdere hvem de søgte, og hvilke kompetencer de mon efterspurgte. Et fornærmende ringe forløb, og endnu et åbenlyst eksempel på det groteske svineri med skattekroner, som arbejdsløshedscirkusset afføder. Senere tvang de os til at vælge mellem to jobsøgningsaktører, og her blev tingene uudholdelige.... Fortsættelse følger, når Marselisborg beskæftigelse bliver tilføjet på aktørlisten. Men Jobcenter Vejle bør kort og godt lukkes. Jeg vil hellere have et system, hvor jeg bruger mine egne indbetalte A-kassemidler, for derefter blot at låne min fortsatte understøttelse, hvilken jeg betaler tilbage efterfølgende gennem en forhøjet skatteprocent. Det vil eliminere det vanvid vi lever med. Hvis bare vi måtte tage vare på og selv og dermed tage magten fra det offentliges nedværdigende aktiveringsapparat. Vi fortjener bedre, og de fortjener at dreje nøglen om.
Der var ikke tid til kursisterne, så for det meste sad man bare for sig selv eller snakkede med de andre kursister om hvad de gjorde for at komme i arbejde. Man kunne blive skrevet op, til at få lov til at tale med en af underviserne om ens jobansøgning. Jeg skrev mig op om mandagen, og fik 15 min. fredagen efter. Efter han havde læste den igennem, foreslog han, at jeg skulle ændre skrifttype på min ansøgning...
Betalt af Hjørring Kommune for at lave deciderede målrettede forløb for ledige akademikere I Hjørring Kommune.
Det gjorde de bare ikke......vi havde lidt undervisning i jobsøgning og så søgte vi ellers selv.
Jo fik at vide at jeg ville kunne blive en glimrende pianist eller studievært!!!!!!!!
Jeg spurgte om de mente dette seriøst??
Ja da, ......
Jeg finder det helt grotesk, at man lover en kommune, at man er eksperter i at lave forløb målrettet bestemt grupper af ledige - og så tager sig godt betalt for at lade folk sidde hele dage og søge job selv - og ende op med at fortælle folk, at de skal være pianister (jeg kan endda ikke spille klaver), dansekoreografer og studeværter i tv.
Det er under al kritik - og uværdigt, både for folk, der er tvunget til Job.dk samt kommunerne, der betaler.
Jobcenter Odense