Nye kommentarer

ideen med at slå græs og ordne have for de ældre er udmærket-den brugte man alleredei 1978-79 i Gladsaxe, men den gang fik man mindstelønnen som ufaglært. Se det var tider

Sagsbehandleren gik kun op i om hun selv så godt ud i hendes stramme bukser og bluse og talte ned til mig fordi jeg før havde lavet noget lort. Hun er ingen fornemmelse for hvordan man taler til og med mennesker.

Man får et indtryk af at man skal skamme sig over at være arbejdsløs, og bede om hjælp. De snakker til en, og behandler en, som om man er helt ligegyldig, og som om man er en doven samfundsnasser, der bare skal sendes ud og lave noget, for man skal jo ikke få penge, for "bare at gå derhjemme". Alle bliver sendt til et lille sted i Højby, hvor man lige skal gennemgå et par samtaler, hvor det er tydeligt at det er komplet ligegyldigt hvad man siger. Det er som om de bare gennemfører dem, fordi det er et krav, men de lytter ikke, og forsøger ikke finde nogle muligheder der kunne hjælpe dig til at få et arbejde, eller uddannelse. Når samtalen er slut, får man så beskeden, at alle jo skal i aktivering og man skal starte næste dag med at komme hver dag, hvor man så vil blive kørt rundt til forskellige steder for at slå græs og lignende. Samtalerne, inklusiv den med jobkonsulent, er helt meningsløse, da de ikke ser ud til at have nogen indflydelse på hvilken plan man kommer til at følge. Samlet en nedladende og meningsløs oplevelse, som ingen får noget ud af (ud over dem der får udført arbejde), samtidig med at man kommer til at føle sig som en der intet er værd, og ikke er velkommen.

Som langtidsledig kan jeg (desværre!) betegne mig som en person med megen erfaring på området. I starten gik jeg motiveret, interesseret og åben ind til samtalerne på jobcentret. I naiv tro på, at de nok kan give mig kvalificeret sparring. Tro om igen - det er egentlig en skandale at vores skattepenge bl.a. bliver misbrugt på den front. Først og fremmest vil jeg nævne, at niveauet mellem de enkelte sagsbehandlere svinger meget. Derefter synes jeg at jobcentrets arbejde som organisation er lettere katastrofalt. Blandt andet har jeg tidligere gjort dem opmærksom pa, at indholdet af deres breve ang. indkaldelse til samtale slet, slet ikke korresponderer med, hvad man faktisk møder op til. Brevets indhold indikerer en personlig samtale med en sagsbehandler og at du skal forberede dig, medbringe to jobs du vil søge, og husk din adgangscode til CV'et, som skal gennemgåes. Jeg forbereder mig hver gang, men bliver hver gang overrasket med, at jeg faktisk er indkaldt til et massemøde af ca. 30-40 ledige. Til de møder bliver der opremset de gængse regler, som man som længere tids ledige allerede har hørt mange gange. Ingen kigger på de jobs, du vil søge, ingen kigger på dit CV. Der blev ang. aktivering holdt oplæg af 2 aktøre, som egentlig ikke adskiller sig nævneværdig fra hinanden, på nær måske beliggenhed. Efter det sidste møde, hvor vi skulle udfylde et formular med vores data og skulle vælge en af de to aktøre, fløj størstedelen af formularene ind til bakken til 'personlig samtale'. Det kom åbenbart meget bag på jobcentret - de havde kun en medarbejder til at varetage de mange anmodninger om en personlig samtale! Det betød halvanden times ventetid til 5 minutters samtale. Sagsbehandleren var flinke nok, ingen tvivl om det, men min tålmodighed med systemet blev alligevel brugt op, da jeg fik at vide, at det kursus jeg havde søgt om for at undgå en mindre kvalificeret aktiveringsperiode, nok vil blive afvist. - Vel at mærke efter godt en måneds behandlingstid! Begrundelsen var: Man anser kursus-udbyderen ikke som seriøs nok! Herregud!!!!! Mit spørgsmål til det: Hvorfor i al verden bliver man ikke direkte efter modtagelsen af kursusansøgning kontaktet af en sagsbehandler, som gør en opmærksom på, at de grundliggende kun godkender kursusansøgninger til allerede godkendte kursusudbyder. Så læg dog en list ud på jeres hjemmeside! Men nej, der bliver sagsbehandlet i over en måned til ingen verdens nytte end at nogen får løn for det - tværtimod, den ledige, som satser alt på at komme tilbage til en fornuftig virke skal finde sig i spild ventetid! Først ved dette møde fik jeg oplyst en, efter jobcentrets bedømmelse, seriøs kursusudbyder. Det betyder at jeg nu først skal til en studievejleder, derefter kan søge om optagelse på skolen, for så igen at skulle anmode jobcentret om godkendelse af dette uddannelse med en dertil hørende ny ventetid. Og det vil der snildt går et par måneder med! Alt imens skal jeg så igemmen en ny omgang aktivering i 13 uger! Hvilket jeg forresten også anser som spildtid. Det eneste formål med det er at du som ledig bliver kontrolleret over en vist periode og en anden aktør skovler penge ind. Med min erfaringsbaggrund lærer jeg så godt som ingenting i disse aktiveringsperioder. Det eneste positive er, at man møder andre mennesker og har en slags illussion om en arbejdsdagligdag. Jeg vil ikke bedømme sagsbehandlernes indsats negativ, da jeg ikke kender jobcentrets interne arbejdsmetoder. Men det er jo rystende, at det kæmpestore arbejdsapparat sluger en masse med skattekroner uden at arbejde effektivt, innovativt og visionært! Der sidder en masse ledige derude, som snildt kunne komme med et par kvalificerede og effektive forbedringsidéer. Og kære bekæftigelsesminister, - SÅ FÅR JOBCENTRENE DOG I OMDREJNINGERNE!